Det er dybt beklageligt og vildt frustrerende at efterlade jorden som den er nu (og som vi kan se den kommer til at blive) til yngre generationer. Når jeg tænker på mine nevøer er jeg dybt trist over at vide at de nok kommer op til at hade min og mine forældres generationer.
Jeg føler mig skyldig, og jeg gør mit for at leve fornuftigt - men det er løbet løbsk og det er nu ude af min kontrol.
men det er løbet løbsk og det er nu ude af min kontrol.
Det er ikke rigtigt og hjælpeløshed løser ikke noget. Vi er nødt til at blive ved med at prøve at gøre det bedre og tro på at det hjælper (for det gør det). Hjælpeløshed vil blot føre til at folk slet ikke prøver, og det er først der det løber rigtig løbsk.
Man kan altid (prøve at) købe idéen om at man gør en forskel ved at sortere sit affald. Det er bare lidt svært når man bor på landet og ser f.eks. hvordan industrien (læs: landbruget) sviner helt ukristeligt.
Når jeg redigerer min kommentar, bliver den “slettet af skaberen”. Det virker ikke formålstjenligt.
I forbindelse med kommentarerne om personligt ansvar faldt jeg ned i et kaninhul, og besluttede mig for at estimere mit personlige CO2e-aftryk.
Den eneste tydelige konklusion er at det er en umulig opgave at måle det. Der er rigtig mange ting man ikke kan finde tal på, og pålideligheden af kilderne er ofte tvivlsomme.
Her er mine resultater:
I alt: 3 604 kg CO2e/år
Jeg har et ret lille forbrug da jeg ikke har en bil, jeg sjældent tager på rejser, og køber meget lidt nyt ind. Eksempelvis er min computer 9 år gammel, og de høretelefoner jeg har på hovedet fik jeg gratis for 6 år siden, hvor de allerede var ved at falde fra hinanden. Men derudover er der også en del ting jeg har ikke har formået at regne med, se blot listen længere ned i opslaget.
Hvis vi skulle nå Parisaftalens 1.5° mål måtte hver person dog kun udlede 2.3 ton CO2 om året.
Fejl og mangler
Her er nogle af de ting jeg ikke kunne finde tal til at estimere:
- Husholdning (affaldsposer, bagepapir)
- Boligudstyr (møbler, køkken- og haveredskaber)
- Andel af kollektivt forbrug (infrastruktur, sundhedsvæsen, folketingssalen)
Der er sikkert en masse ting jeg stadig har glemt, eksempelvis burde det være muligt at finde tal på hårde hvidevare.
Ifølge min kilde for udledningen på mad (Den store klimadatabase) skulle både emballage og transport være medregnet, men inkludere det eksempelvis også kølediskenes strøm i butikkerne og mad der bliver smidt ud fordi det er for gammelt? I forvejen blev jeg nødt til at gange resultatet med 1.5 før udledningen fra mit madforbrug var sammenlignelige med andre kilder, hvilket nok også siger noget om kvaliteten af mit estimat.
Internettet
Den største udfordring har været internettet (datacentre og netværksinfrastruktur). Ifølge mine første beregninger, hvor jeg brugte de første Google-resultater som kilde (Carboon Footprint of the Internet, 8 Billion Trees), skulle det angiveligt være næsten en fjerdedel af mit aftryk. Her er det vigtigt at påpege at jeg har ganget gennemsnittet med tre for at nå frem til mit forbrug, da jeg er internet power user (aka. basement dweller).
Det resultat var jeg skeptisk over, så i forsøg på at finde den bagvedliggende kilde nåede jeg frem til en metaanalyse (The real climate and transformative impact of ICT), hvor det tydede på at tallet i høj grad bestod af user devices og TVer, som allerede er medregnet i mit forbrug (el og elektronik).
I sidste ende brugte jeg Malmodin & Lundén, 2018 og indregnede kun tallene for datacentre og netværk. Det resulterede i at aftrykket faldt fra 981 kg/år til 231 kg/år
Den største sejr for industrien det seneste århundrede, er at de er lykkedes med at gøre klimaforandringerne til et individuelt ansvar.
