Det er virkelig en underlig følelse at stå i, når man ser sine forældre ændre sig på den måde. Det er, som om man mister dem en lille smule, selvom de stadig er der. Men nu jeg skriver det, der er også noget meget menneskeligt i det, vi flytter os, vi ændrer os, vi modnes og vokser. For andre kan det virker underligt, for os selv det mest naturlige. Vores forældre gør det bedste de kan, ligesom os.

Jeg kan godt forstå, hvor svært det må være for dig at se din far på den måde især når du ved, hvem han engang var, og hvad han har mistet. Det er en særlig form for sorg, der ikke rigtig har et navn, men som alligevel er der. Og det er okay at græde over det. Nogle gange er det det eneste, der giver mening, når man står over for noget, der føles så uretfærdigt.

Det er også rart at høre, at du genkender noget af den måde, jeg håndterer tingene på. Ligesom jeg genkender meget i din historie. Det er virkelig sådan, at man bliver nødt til at træffe de valg, der er bedst for en selv, for der er en menneskelig proces og læring I det. Eller måske er det bare en måde at overleve på, uden at miste sig selv i processen.

Og så er det jo altid en sejr at finde drivkraften til at sætte noget i gang og holde fast i det. Jeg håber virkelig, at du får lov at mærke den der følelse af flow og glæde, når du arbejder på dit projekt. Det er en fantastisk følelse at have noget, der er dit eget, og som du kan kaste dig over, når alt det andet føles for tungt.

Tak for at dele det her med mig. Det betyder meget at vide, at man ikke er alene i det her kaos. Jeg håber, du får en dejlig uge og at du finder lidt ro og tid til at nyde de små ting, der gør livet lidt lettere.

Virtuelt Kram!

Glæder mig til film i denne uge! De ser spændende ud.